Kategori: Bud #5 – Miljø og materialer skal passe sammen
Hvorfor
Eksponeringsklassen stiller krav til materialerne. Jo højere klasse, jo hårdere belastning af muren. Materialer, som ikke overholder minimumskravene i skemaet, vil nedbrydes. Det kan forårsage alvorlige følgeskader, især hvis ståldele korroderer.
Hvis du ændrer de foreskrevne materialer, påtager du dig ansvaret for holdbarhed.
Hvordan
Eksponeringsklassen skal være fastlagt i projektet. Klassen angives med MX1 til MX5 og fortæller, hvor belastet murværket er af fugt, frost og evt. salte. Materialer skal som minimum være egnede i den aktuelle eksponeringsklasse. Vær opmærksom på, at der ikke altid direkte står en eksponeringsklasse på materialerne.